Uge: 37 af Christian Murmann

Wannabees, lookalikes – Pest eller kolera

Det er ikke så få, der stiler efter at ligne alt fra fotomodeller, skuespillere, sportsstjerner til lokalpolitikere (sidstnævnte topper dog ikke hitlisterne). Det er ikke sikkert, at man vil indrømme det. For officielt vil vi jo alle sammen være unikke og trendsættende individer, som nogen andre vil ligne … !!!

For nogen er det en evig kamp mod vægt og rynker, der kræver uspiselige grønne måltider og oceaner af spildtid i det nærmeste fancy fitnesscenter. Pilleræs og vidundermidler. Masser af firmaer scorer grovkassen på folks naive intensioner om at opnå skyggen af noget, der er i nærheden af en anelse lighed med et idol.

Og hvad er målet så egentligt? Er det for at opnå respekt? Succes? Eller nemmere at kunne samle tøsebørn op på Jazzhouse?

Der er heldigvis nogen, der gør det i håbet om at få et sundere og længere liv, og hvis man bare ikke overdriver det, så lykkedes det sgu nok også.

Det siges, at vi har noget, der ligner fem (eller er det syv) dobbeltgængere ude i verden. Og for mit eget vedkommende er det så heldigt, at fire af mine er nogen fandens karle. Oh yes. Når jeg lader skægget stå, ligner jeg Russel Crowe. Tager jeg en stram strikhue på, så er jeg 100 % lig Tommy Kenter. Vinterbleg og med skægstubbe er jeg stand-up-komikeren Omar Marzouk, og jeg skal ikke skære ret meget ansigt for at afsløre, at jeg stod model til ”Charlie – the Real Doll”.

Some (other) people have all the luck