Tag ordet …

Af Finn Williams, adm. direktør, fw@williams.dk

Måske er religion et malplaceret emne i et reklamebureaus blok, men jeg våger pelsen. Jeg er ikke nogen flittig kirkegænger, og det er over et år siden, jeg havde fornøjelsen af at være i Guds hus – endda til en festlig begivenhed. At høre gudstjeneste i radioen kan jeg ikke mindes, at jeg har gjort nogensinde, og hvis søgeren på autoradioen er faldet ind på en sådan kanal, er den faldet lige så hurtigt ud igen. Men hvorfor nu alt den snak om religion her i blokken? Netop hjemvendt fra Guds eget land fik jeg efter mange besøg i selv samme land en ny oplevelse, og den vil jeg dele med dig.

På vej i lejet bil fra Chicago til byen Davenport, knap 200 miles mod vest, blev den ene majsmark erstattet af den næste, og efter en times kørsel skulle der ske noget. Radioen blev tændt, og en søgen efter en gang popmusik begyndte. Hver anden kanal spillede musik, og resten var, ja, gudstjenester. Af en eller anden grund, som jeg ikke kan forklare, blev jeg hængende på en af Guds kanaler – og den måde, som prædikanten byggede budskabet op på, var så fascinerende, at jeg måtte hænge på, helt til han var færdig. Der blev klappet, og festlige tilråb fra publikum gav ammunition til hans budskab.

Jeg kan stadigvæk huske flere af hans pointer, og det var ikke om Moses og hans tur over det døde hav, men om livet lige nu, problemer i forholdet til børn, idéer til ægteskabet og alt det, der tumler rundt i mit hoved. Tænk at kunne fange én, der har fløjet over syv tidszoner, som ikke går i kirke og alligevel er med fra start til slut. Det er at have magt over budskabet!

Efter en halv time med kloge ord og nærhed til lytteren, blev søgen efter kanalen med popmusik sat på standby og erstattet af eftertænksomhed om livet, og hvad det byder på. Jeg husker oplevelser i kirker herhjemme som … ”puh, endelig overstået”. Undskyld til danske præster, men I skulle prøve at være med på en lytter i Guds eget land. God tur til Davenport, 200 miles vest for Chicago.