onsdag den 6. februar 2008

Advertising - the American way

Af Simon Kragh, tekstforfatter, sk@williams.dk

Søndag var en stor dag i USA. Både for de 97,5 mio. sportsglade amerikanere, der så årets Super Bowl i amerikansk fodbold, men så sandelig også for den amerikanske reklamebranche.

Super Bowl Sunday er nemlig ikke kun årets sportslige højdepunkt - det er også den dag, hvor reklameblokkene koster mere end på noget andet tidspunkt, og hvor virksomheder og reklamebureauer benytter lejligheden til at give premiere til nye (og helst fantastiske) reklamefilm.

30 sekunders reklametid kostede i år ca. 2,7 mio. dollars! For de penge forventer man også noget spektakulært og nyt, og reklamerne under Super Bowl er hos nogle mennesker noget man glæder sig til i lige så høj grad som selve kampen.

For bureauerne er der selvfølgelig kæmpe prestige i at lave reklamer til Super Bowl, men til gengæld er der så også tale om branchens største præstationspres - fra knap 100 mio. seere og fra en virksomhed, der har betalt knap 3 mio. dollars pr. visning!

Her er et par eksempler på de dyre sekunder.
Den første er Apple's Macintosh-reklame fra 1984. Årstallet er ikke tilfældigt - tænk George Orwell, når du ser den ... Det er sandsynligvis den mest kendte Super Bowl-reklame nogensinde.



Næste film er en af de bedre fra 2008-årgangen i søndags.



Men der er flere, hvor de kommer fra - underhold dig f.eks. her.

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start