fredag den 7. marts 2008

Webslang for viderekomne – 5. del

”Social Bookmarking” og ”Photo Sharing”

Af Anders Bendix Kiel, projektleder, ab@williams.dk

Følg med via RSS feeds
Jeg skrev i sidste blogindlæg om RSS feeds, som gør det muligt på en let måde at udvide og vedligeholde dit netværk på internettet og holde dig opdateret på forskellige nyheder. Det er dog kun en lille del af de muligheder, du har, for at dele dine budskaber og passioner på nettet. Der findes også muligheder for at samarbejde eller dele billeder, bookmarks og meget andet.

”Social Bookmarking in Plain English”
Bookmarks (eller ’bogmærker’) er links til sider, som du synes er interessante. Filmen nedenfor, ”Social Bookmarking in Plain English” fra Common Craft, forklarer, hvordan du kan begynde at dele dine bookmarks med andre.


Se links fra filmen

Inspiration fra andre
Tidligere, når man fandt nogle sider, man syntes var spændende, gjorde man én af to ting. Enten huskede man adressen i hovedet eller også bookmarkede man den i sin browser (Internet Explorer, Firefox, Safari osv.). Det er bare ikke den optimale måde at gøre det på. For det første fordi det hurtigt bliver uoverskueligt, og for det andet fordi det ikke er offentligt og ikke er synligt for andre.

Du kan på en let måde få struktur over de websites, du synes er spændende, ved at bruge ”social bookmarking sites” såsom del.icio.us, hvor der er mulighed for at kategorisere dine bookmarks ved hjælp af tags. Dvs. du ’mærker’ dine links med relevante betegnelser. F.eks. har hundepensionen og rejseselskabet et fælles tag, der hedder ”ferie”, aftenskolen og gymnastikforeningen er ”fritid” osv.

Det er blot én af fordelene, men lige så vigtigt er det, at du gør det muligt for dit netværk at se, hvilke sites du synes er spændende. Du forvandler kaos til overblik og deler din viden og passioner med andre til inspiration, udvikling og glæde. Men du kan også finde frem til andre, der har samme interesser som dig og derigennem få inspiration fra dem og deres bookmarks.

”Online Photo Sharing in Plain English”

En anden måde, hvorpå du kan dele og få inspiration, er fotodeling.
Deling af billeder kan også være sjovt og givtigt i udvidelsen af din online tilstedeværelse. Filmen nedenfor, ”Online Photo Sharing in Plain English” fra Common Craft, forklarer, hvordan du kan begynde at tage backup og dele dine billeder med andre online. Du kan selvfølgelig også bare bruge nettet til backup, hvis ikke du er interesseret i at vise dine billeder frem.


Se links fra filmen

Jeg er uden tvivl enig med Common Craft i, at det mest interessante i et kollektivt perspektiv er delingen af billederne. Du skal selvfølgelig overveje, hvilke billeder du ligger ud på disse services, men det giver vist sig selv.

Generelt i forhold til din online tilstedeværelse mener jeg, det er vigtigt, at du er oprigtig og kan stå inde for det, du skriver og deler. Jeg mener ikke, der er nogen grund til med vilje at forsøge at nedgøre andre i din kommunikation med dem, eller narre andre ved at oprette snydelinks eller falske tags. Du skal hele tiden holde dig for øje, at det der kommer ud på internettet næsten altid vil være på internettet, også selvom du tror, du har fjernet det fra det sted, du oprindeligt uploadede eller skrev det.

Har jeg glemt noget, overset noget eller synes du, jeg har misforstået noget? Smid en kommentar. Næsten gang handler indlægget om ”wiki’s” – et stærkt værktøj til samarbejde og vidensdeling.

Websider fra Common Craft-filmene
Social Bookmarking



Se også: Anders Bendix Kiel

Etiketter: , , , , , ,

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start