tirsdag den 26. februar 2008

Webslang for viderekomne – 1. del

Intro

Af Anders Bendix Kiel, projektleder, ab@williams.dk


Har du på noget tidspunkt inden for den seneste tid hørt begreber som blog, RSS, Social Bookmarking eller lignende, og ikke været helt sikker på, hvad det betyder? Eller skænket det en tanke, at noget af vrøvlet måske kunne gavne dig eller din virksomhed i hverdagen?

Kender du fornemmelsen af, at internettet er fuldstændigt uoverskueligt og ikke rigtig brugbart for dig – udover når du skal tjekke mail og webbank eller søge på Google?

Min mission
Jeg har stillet mig selv den udfordring at prøve at give dig et bud på, hvordan man også kan tænke om internettet og give et overblik over, hvad du f.eks. kan bruge webmediet og nogle af internettjenesterne til, og endelig hvordan du kommer i gang.

I den sammenhæng har jeg også besluttet mig for at finde let forståelige forklaringer på nogle af de mange mærkelige begreber – selvfølgelig en opgave, som internettet selv er en god hjælp til at løse.

Jeg vil derfor i en række blogindlæg komme med både holdninger, forklaringer og forslag til en ny måde at tænke webmediet på. Jeg har selv blandt andet trukket på hjælp fra mit eget online netværk og fra www.commoncraft.com, der har lavet en række videoer, som forklarer komplekse begreber på en enkel og forståelig måde.

Formålet er hverken en ”internet for dummies” eller en ny sekt for webnørder. Formålet er at både at afmystificere nogle af internettets mange buzz-words, at åbne nogle øjne for de muligheder, der ligger i internettet, samt at kunne debattere nogle forskellige synspunkter om mediet og noget af dets indhold.

Derfor: Hvis du har kommentarer til mine pointer – enten fordi du er enig, uenig eller fordi jeg overser noget – må du meget gerne bidrage med kommentarer her på bloggen eller på mail.

Følg med den kommende tid, hvor jeg gennemgår nogle af de muligheder internettet har, og hvordan du kan udnytte dem.

29/2: Indstilling og tankegang er din adgang til internettet
3/3: Blogs
5/3: RSS
7/3: Social Bookmarking, Online Photo Sharing
10/3: Wiki’s
Se også: Anders Bendix Kiel

Etiketter: , , , , , ,

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start