fredag den 29. februar 2008

Webslang for viderekomne – 2. del

Indstilling og tankegang er din adgang til internettet – Social Networking

Af Anders Bendix Kiel, projektleder, ab@williams.dk

Hvad er det der internet for en størrelse?

Stop et øjeblik og tænk over, hvilke sider du bruger mest, når du er på internettet. Nævn 3-5 sider for dig selv, som du bruger mest.

Traditionelt har internettet primært været brugt af mange som et medie på lige fod med radio og tv: som envejskommunikation. Vi har brugt nettet til at tjekke vores webbank, sende mails, læse nyheder fra avisers websider eller søge informationer, der bl.a. er postet af store virksomheder.

Det har betydet, at vi ubevidst har overført de begrænsninger, der er ved ældre massemedier som radio og tv til vores webadfærd, og derfor har vi ikke udnyttet internettets fulde potentiale. Adfærden er måske også tæt forbundet med industrialiseringen og vores autoritetstro, der har vænnet os til, at ”de store” har magten. Menig mand har ikke så meget at skulle have sagt. Nogle andre sætter dagsordenen, og så må vi andre bare følge med og tage, hvad der bliver serveret til os.

Revolutionen kommer
Vi står nu på grænsen til (eller måske endda i starten af) den digitale revolution, og internettet skal i dag snarere opfattes som et socialt dialogmedie, hvor det er muligt at indgå relationer med andre mennesker uanset deres geografiske placering. Vi bør derfor ikke tage vores adfærd foran fjernsynet med over til computeren. Vi skal ikke længere nøjes med at modtagere, når vi har muligheden for at være deltagere. Menig mand er ved at få magten tilbage, f.eks. fordi internettet gør det utroligt let at dele positive og negative ”forbrugeroplevelser”, holdninger og interesser med resten af verdenen. Skiftet i magtforholdet vil jeg ikke berøre mere for nu, men jeg har tidligere skrevet om det, hvis du er interesseret.

Jeg vil i stedet for bevæge mig videre til budskabet om, at vi med fordel kan genbruge en hel del træk fra vores adfærd offline i vores adfærd online. Vi er aktive og indgår i sociale relationer med andre mennesker hvor vi deler ting, viden eller underholdning mellem os.

”Social Networking”
Videoen nedenfor, ”Social Networking in Plain English” fra Common Craft, er som udgangspunkt rigtig god for at få en grundlæggende forståelse af internettets enorme potentiale.



Se links fra filmen

Mennesker frem for teknologi
De pointer jeg mener, vi skal fokusere på fra videoen er følgende:
Internettet er infrastrukturen og teknologien, der kobler os sammen i et netværk af mennesker og viden. Det netværk kan være med til at tilfredsstille forskellige behov, der kan involvere job, venner, viden eller noget helt fjerde.

Der er tale om relationer, der ikke kun går den ene vej, men er gensidige. Du kan hjælpe andre mennesker, og de kan hjælpe dig.

Jeg synes det er vigtigt at holde sig for øje, at teknologierne ikke nødvendigvis i sig selv er fantastisk interessante. Der hvor det bliver rigtig interessant er nemlig først, når man kan iagttage, hvordan mennesker bruger teknologien og hvordan den bringer mennesker tættere sammen.

Online identitet
Websider som dem, der bliver nævnt i filmen, er gode steder at starte. Jeg mener dog ikke, man skal nøjes med at være til stede på de såkaldte netværkssites. Jeg vil opfordre til at hele din tankegang omkring internettet bliver at være aktiv, deltagende, opsøgende og at skabe værdifulde relationer til andre.

Teknologierne i dag gør det nemlig muligt for os at skabe en online identitet og derefter en online tilstedeværelse. Altså, at man kort sagt eksisterer og er synlig på nettet.
I mit indlæg på mandag vil jeg komme ind på, hvordan du kan begynde at skabe dig en online identitet.

Det var måden jeg har valgt at fortolke internettets muligheder på, og et forslag til andre om at gøre det samme for at få maksimalt udbytte – både privat og professionelt. Hvis du har andre interessant pointer eller kommentarer, er du som altid meget velkommen til at give dine besyv med og kommentere indlægget. Det vil jo også være i helt rette ånd.

Websider fra Common Craft-filmen

Se også: Anders Bendix Kiel

Etiketter: , , , ,

tirsdag den 26. februar 2008

Webslang for viderekomne – 1. del

Intro

Af Anders Bendix Kiel, projektleder, ab@williams.dk


Har du på noget tidspunkt inden for den seneste tid hørt begreber som blog, RSS, Social Bookmarking eller lignende, og ikke været helt sikker på, hvad det betyder? Eller skænket det en tanke, at noget af vrøvlet måske kunne gavne dig eller din virksomhed i hverdagen?

Kender du fornemmelsen af, at internettet er fuldstændigt uoverskueligt og ikke rigtig brugbart for dig – udover når du skal tjekke mail og webbank eller søge på Google?

Min mission
Jeg har stillet mig selv den udfordring at prøve at give dig et bud på, hvordan man også kan tænke om internettet og give et overblik over, hvad du f.eks. kan bruge webmediet og nogle af internettjenesterne til, og endelig hvordan du kommer i gang.

I den sammenhæng har jeg også besluttet mig for at finde let forståelige forklaringer på nogle af de mange mærkelige begreber – selvfølgelig en opgave, som internettet selv er en god hjælp til at løse.

Jeg vil derfor i en række blogindlæg komme med både holdninger, forklaringer og forslag til en ny måde at tænke webmediet på. Jeg har selv blandt andet trukket på hjælp fra mit eget online netværk og fra www.commoncraft.com, der har lavet en række videoer, som forklarer komplekse begreber på en enkel og forståelig måde.

Formålet er hverken en ”internet for dummies” eller en ny sekt for webnørder. Formålet er at både at afmystificere nogle af internettets mange buzz-words, at åbne nogle øjne for de muligheder, der ligger i internettet, samt at kunne debattere nogle forskellige synspunkter om mediet og noget af dets indhold.

Derfor: Hvis du har kommentarer til mine pointer – enten fordi du er enig, uenig eller fordi jeg overser noget – må du meget gerne bidrage med kommentarer her på bloggen eller på mail.

Følg med den kommende tid, hvor jeg gennemgår nogle af de muligheder internettet har, og hvordan du kan udnytte dem.

29/2: Indstilling og tankegang er din adgang til internettet
3/3: Blogs
5/3: RSS
7/3: Social Bookmarking, Online Photo Sharing
10/3: Wiki’s
Se også: Anders Bendix Kiel

Etiketter: , , , , , ,

mandag den 18. februar 2008

Når marketing skal sælge internt

Af Christian Bülow Beck, kontaktchef, cb@williams.dk

I Børsens Mediemarked d. 6. februar omtales en undersøgelse, der viser, at marketingcheferne og -afdelingerne i de danske virksomheder ikke i tilstrækkelig grad formår at sprede respekt om og dokumentere effekten af deres arbejde.

Det er ikke første gang, vi hører debatten om målbarhed af marketing og kommunikation, men løsningsforslagene synes aldrig at blive til mere end endnu et debatindlæg. Alligevel kan jeg ikke holde mig fra også at gøre et forsøg – eller i hvert fald at fortsætte debatten.

Jeg sidder til daglig på et reklamebureau. Men hvorfor skal reklamebureauer nu blande sig i forretningsstrategi og intern kommunikation? Jo, det er vel egentlig ret logisk. For det første er vi på Williams Reklamebureau, og efterhånden på de fleste bureauer, interesserede i at være kreative OG resultatorienterede – ikke kreative for sjov. Og for at skabe resultater er det vigtigt, at de ting vi laver har rødder og opbakning i hele virksomheden, ikke kun i marketingafdelingen. For det andet er reklamebureauernes skæbne selvsagt ret afhængig af, at marketingfunktionen har en høj stjerne i de respektive virksomheder.

Men hvad er det så marketingafdelingerne skal gøre bedre? Jeg er langt hen ad vejen enig med CBS’ Ricky Wilke, når han i den omtalte artikel siger, at både dokumentation/målinger og forretningsforståelse er blandt nøgleordene.

Det er klart, at de målinger der kan laves på effekt, salg, Return On Investment osv. giver stærke argumenter på direktionsgangene og hos mange af de øvrige afdelingschefer. CBS skal endelig blive ved med at fylde analyse, dokumentation og performancemålinger på fremtidens marketingfolk. Det er nemlig vigtige redskaber, der giver brugbare oplysninger til den interne dialog.

Og dermed er vi nået til min måske vigtigste anke. For hvor Ricky Wilke siger, ”at marketingfolk ikke bare skal være kommunikatorer, men også forretningsfolk,” så vil jeg næsten hellere vende den om. For kommunikation og kommunikationstrategi er efter min mening én af de største mangelvarer, når marketing skal slå sin berettigelse fast i virksomhederne. Og her taler jeg ikke om marketingmix, medieplanlægning og effektmålinger, men om god gammeldags kommunikation, som manden på gaden forstår ordet: direkte mellem mennesker og i øjenhøjde. Hvad nu hvis du formår at tale økonomidirektørens sprog, HR-medarbejderens sprog og måske produktionsholdets og kantinedamernes sprog? Det er ikke det samme sprog, men du når bare længere, hvis du er flersproget og kan få alles forståelse for og måske endda input til marketingfunktionen. Det er klart, at det også kræver forretningsforståelse og indsigt i virksomhedens andre funktioner og ansatte at nå det mål, men det kræver også en fornemmelse for en anden type kommunikation, end man typisk tænker på i forbindelse med marketing.

Måske er det et eksistensvilkår for marketing og kommunikation, at det (selvom vi kan komme et stykke) aldrig bliver 100 % muligt at dokumentere, hvor stor og hvilken effekt hvad har. Men omvendt skal man have ret kraftige skyklapper på for at tro, at man sagtens kan klare sig som virksomhed uden at gøre opmærksom på sig selv.
Opgaven er at sikre sig, at de to synspunkter sidder på hele virksomhedens rygrad – ikke bare marketingafdelingens.

onsdag den 6. februar 2008

Advertising - the American way

Af Simon Kragh, tekstforfatter, sk@williams.dk

Søndag var en stor dag i USA. Både for de 97,5 mio. sportsglade amerikanere, der så årets Super Bowl i amerikansk fodbold, men så sandelig også for den amerikanske reklamebranche.

Super Bowl Sunday er nemlig ikke kun årets sportslige højdepunkt - det er også den dag, hvor reklameblokkene koster mere end på noget andet tidspunkt, og hvor virksomheder og reklamebureauer benytter lejligheden til at give premiere til nye (og helst fantastiske) reklamefilm.

30 sekunders reklametid kostede i år ca. 2,7 mio. dollars! For de penge forventer man også noget spektakulært og nyt, og reklamerne under Super Bowl er hos nogle mennesker noget man glæder sig til i lige så høj grad som selve kampen.

For bureauerne er der selvfølgelig kæmpe prestige i at lave reklamer til Super Bowl, men til gengæld er der så også tale om branchens største præstationspres - fra knap 100 mio. seere og fra en virksomhed, der har betalt knap 3 mio. dollars pr. visning!

Her er et par eksempler på de dyre sekunder.
Den første er Apple's Macintosh-reklame fra 1984. Årstallet er ikke tilfældigt - tænk George Orwell, når du ser den ... Det er sandsynligvis den mest kendte Super Bowl-reklame nogensinde.



Næste film er en af de bedre fra 2008-årgangen i søndags.



Men der er flere, hvor de kommer fra - underhold dig f.eks. her.