Uge: 39 af Anders Bendix

Så lad os da bare begynde at dele vores tanker.
– Ja, jeg vil gerne høre hvad du mener!

Emnet i denne uge handler om, hvordan vi ser fremtiden. Og frem for alt marketing i fremtiden.

Der bliver flere og flere steder talt om situationsbestemt segmentering frem for traditionel segmentering af målgruppen/målgrupperne. Der bliver talt nye medier, mobil, online communities og meget mere. Der bliver talt ”Information on Demand” og Location Based Communication. Vi vælter os i forandringer – og to vigtige faktorer i disse forandringer er teknologiske muligheder samt menneskers måde at agere på. Altså dynamiske og konstant udviklende faktorer, som tilsammen presser den måde, vi i dag som virksomheder kommunikerer på.

Men hvordan ser fremtiden så ud? Ja, jeg ved det desværre ikke med sikkerhed, men har da en masse idéer til, hvordan vi kan kombinere menneskers ændrede adfærd med de teknologiske muligheder. Et mindre komplekst eksempel: I et online community har du lige skrevet, at du foretrækker at shoppe i en bestemt butik. En time senere går du fordi netop den butik – og får en sms om, at du kan få f.eks. rabat inden for de næste 20 minutter, hvis du kigger ind.

Eller hvad?

Jeg vil meget gerne dele mine tanker med dig og høre dine tanker. Hvordan forestiller du dig, at vi i fremtiden kan udnytte de teknologiske muligheder til at kommunikere mere relevant og interessant med forbrugerne? Og hvordan kan vi involvere dem i kommunikationen frem for at henstille dem til at være passive tilskuere?

Skriv til mig, Anders, på ab@williams.dk
Se også: Anders Bendix Kiel

Uge: 38 af Bodil Dam

Sig noget! 

– Ellers gør vi

Forleden var jeg til et middagsselskab, hvor en ældre herre, i den bedste mening, ønskede at dele en ’vigtig leveregel’ for virksomheder med mig: ”Den, der lever i stilhed, lever godt.” Jeg har hørt det før, men lad det være sagt med det samme: Tiden er for længst løbet fra denne leveregel – hvis den nogensinde har været sand. Tiden er løbet fra virksomheder, som udlever det mantra, og tiden er i den grad løbet fra de dele af det danske erhvervsliv, der stædigt fastholder, at det klogeste er ikke at sige noget. Den udadvendte kommunikation til pressen, til kommende ansatte, til medarbejdere, til aktionærer, til kunder, til befolkningen … skal være der. Ellers danner omgivelserne selv deres indtryk og konklusioner. Og når først indtrykkene er dannet, er det meget hårdt (og dyrt) arbejde at ændre det. Så hvorfor ikke skabe indtrykkene selv?

En anerkendt kommunikationsguru har engang sagt: ”You can not NOT communicate!” Sætningen siger det hele. Det er ikke muligt ikke at kommunikere i 2007. De virksomheder, der vælger denne strategi, fortæller os ufrivilligt meget mere, end de formentlig bryder sig om.

Hvorfor svarer de ikke i pressen? Hvorfor fortæller de os ikke noget? Hvorfor har de ikke nogen hjemmeside?

Konservativ og indelukket? Hemmelighedsfuld – med skeletter i skabet? Kedelig arbejdsplads? Arrogant? Ligegyldig?

Disse virksomheder gør det meget svært for sig selv f.eks. at rekruttere attraktiv arbejdskraft og sælge produkter, men ligeså vigtigt: De får svært ved at opretholde en position på deres branche-scene. Det er den position, der ER forretningen og den position, som skal fastholde forretningen.

Kommunikationsstrategier og tiltag er absolut afgørende for virksomheder i erhvervslivet i dag– så: Kom så! Lev det moderne liv, hvor I selv præger jeres image og forretningsprofil. Det bliver gjort alligevel. Bare ikke af jer.

Uge: 37 af Christian Murmann

Wannabees, lookalikes – Pest eller kolera

Det er ikke så få, der stiler efter at ligne alt fra fotomodeller, skuespillere, sportsstjerner til lokalpolitikere (sidstnævnte topper dog ikke hitlisterne). Det er ikke sikkert, at man vil indrømme det. For officielt vil vi jo alle sammen være unikke og trendsættende individer, som nogen andre vil ligne … !!!

For nogen er det en evig kamp mod vægt og rynker, der kræver uspiselige grønne måltider og oceaner af spildtid i det nærmeste fancy fitnesscenter. Pilleræs og vidundermidler. Masser af firmaer scorer grovkassen på folks naive intensioner om at opnå skyggen af noget, der er i nærheden af en anelse lighed med et idol.

Og hvad er målet så egentligt? Er det for at opnå respekt? Succes? Eller nemmere at kunne samle tøsebørn op på Jazzhouse?

Der er heldigvis nogen, der gør det i håbet om at få et sundere og længere liv, og hvis man bare ikke overdriver det, så lykkedes det sgu nok også.

Det siges, at vi har noget, der ligner fem (eller er det syv) dobbeltgængere ude i verden. Og for mit eget vedkommende er det så heldigt, at fire af mine er nogen fandens karle. Oh yes. Når jeg lader skægget stå, ligner jeg Russel Crowe. Tager jeg en stram strikhue på, så er jeg 100 % lig Tommy Kenter. Vinterbleg og med skægstubbe er jeg stand-up-komikeren Omar Marzouk, og jeg skal ikke skære ret meget ansigt for at afsløre, at jeg stod model til ”Charlie – the Real Doll”.

Some (other) people have all the luck

Uge: 36 af Sune Magyar

TYPISK!

Efter et firmaarrangement her i sidste uge var jeg på vej hjem på min cykel. Klokken var ca. 20:45, det var mørkt, men utrolig flot. Jeg kørte langs med Strandvejen i Nordsjælland, og månen hang lavt over Sverige. Som fotograf var det naturligvis et syn, jeg mente, at jeg måtte forevige, da det var lidt ud over det sædvanlige! Jeg havde som altid min kamerataske på ryggen, men nej – der var ikke noget kamera i den, det havde jeg jo lånt til en kollega, der lige skulle bruge det.
TYPISK! Nå, men et billede måtte jeg have, og jeg trak min mobil i ren desperation! Jeg fik taget et par billeder, men måtte sande, at mobilen trods sine 2 megapixel ikke kunne hamle op med mit spejlreflex på 10 m.pixel.
Faktisk blev det bare værre at se billedet på mobilen, da jeg nu glemte, hvor flot det så ud i virkeligheden. TYPISK!

Uge: 35

Blog´en holder en uges fri.

Uge: 34 af Finn Williams

Når det vigtigste er at være tilstede (også selv om ingenting virker)

Når man som jeg lever i en verden, hvor det er sjovt at følge erhvervslivet på tæt hold, så er det helt sikkert med en noget anderledes interesse, at en lufthavn f.eks. betrædes første gang flyet lander netop dér med mig som passager.

I Norge ligger byen Molde, og den har en lufthavn på størrelse med en æblekasse. Når kufferten er dukket op i æblekassen, så er det bare lige at vælge den ene dør med ”exit” skiltet, og så er det ellers bare ud. Der er dog lige en lille gang, der fører ud til friheden, og hvad ligger der? Fire små kontorer med hvert sit biludlejningsfirma. Da jeg var den eneste, der havde bestil et bil, så var der lys i skiltet hos det selskab, som jeg havde bestilt hos. En rigtig sød norsk pige ventede på årets kunde, men den bil, jeg havde bestilt, var desværre ikke lige på lager.

Papirerne blev underskrevet, og så var det af sted til gruspladsen bag lufthavnen for at finde bilen. Der var fire fine rækker biler fra hvert selskab, og de tre andre selskaber havde netop den type bil, som jeg havde efterspurgt. Problemet med det udlejningsfirma, som jeg kontaktede, var, at det ikke var bemandet i weekenden, og da jeg kom om lørdagen, så var det ikke lige sagen. Næste firma ville ikke have at bilen blev afleveret i den lufthavn, som jeg ville flyve fra tre dage efter ankomst, så det gik jo heller ikke. Den tredje fik jeg ikke spurgt, og så gik det jo alligevel.

Jeg ved ikke hvordan, det skal gøres, men det må koste en krig at drive firma på den måde, og da regningen faldt tre dage senere i Trondheim, så er jeg helt sikker på, at jeg gerne ville foretrække en fælles skranke i Molde lufthavn med weekend-åben og en fleksibel bilflåde tilgængelig. Så kunne den ønskede bil sikkert skaffes, og regningen kunne helt sikkert halveres.

Jeg ved nu, at hvis jeg kommer til Norge igen og møder en sølvfarvet Ford Fokus fra ”mit” biludlejningsfirma, så er det mig, der har betalt den.

Fri konkurrence er sagen, men fire biludlejningsfirmaer i Molde? Så er det måske bedre at dele lufthavnene imellem sig og give en service, som virker – og ikke mindst er til at betale!

Uge: 33 af Christian Bülow Beck

Højkonjunktur må ikke blive sovepude

I disse år afsætter virksomheder og organisationer verden over flere og flere ressourcer til innovation. En proces som også omfatter kommunikationsbranchen, fordi den teknologiske udvikling og den skærpede internationale konkurrence gør, at alle vi ”kommunikatører” i stigende grad må fokusere på, hvordan vi leverer nye løsninger og produkter til kunderne. En nødvendig proces hvis innovative virksomheder skal overleve.

I min del af branchen, nemlig reklamebranchen, drejer det sig om at udvikle centrale kompetencer som forretningsforståelse, kreative løsninger og ikke mindst return-on-investment. Ja, vi skal genopfinde os selv. Dertil kommer fire markedstrends, der i disse år forandrer reklames verden:

Ledelse/ De største danske reklamebureauer har nået en kritisk størrelse, hvor ledelse er afgørende for yderligere udvikling og konsolidering. Og det kan være en svær faktor at håndtere for bureauerne, fordi tid til ledelse ikke direkte kan viderefaktureres til kunderne. Tid til ledelse skal altså prioriteres på bekostning af tid, der ellers kunne bruges på kunderne. Med andre ord: Det et valg mellem den kortsigtede og den langsigtede indtjening.

Medarbejderudvikling/ De virksomheder og organisationer, som vi som reklamebureauer har som kunder, fokuserer på udvikling og uddannelse. Vi bør reklamebureauerne gøre det samme af to årsager: For det første stiller det stigende krav til os om at udvikle og uddanne medarbejderne, så de kan matche deres kontaktpersoner på kundesiden (det er ikke længere nok blot at læse alle morgenaviserne før kundemødet). For det andet konkurrerer vi også med kunderne om de dygtigste medarbejdere – og medarbejdere vægter mulighederne for udvikling og uddannelse højt.

Dokumentation/ Reklamebranchens akilleshæl. Især når der skal vindes markedsandele på det fremtidige konsulentmarked, hvor grænserne mellem de ydelser, der tilbydes i konsulentbranchen, forekommer stadig mere udviskede. Reklamebureauer, kommunikationsfirmaer, mediebureauer, management- og PR-huse slås i stigende grad om de samme kunder. Vinderen er de rådgivere, der forener analysekraft med kreative og innovative løsninger.

Kreativitet og innovation/ Vores købekraft er vokset enormt, og det giver virksomhederne mulighed for at skabe nye markeder og investorerne grund til at forvente mere vækst i omsætningen. Reklamebranchen skal derfor fokusere på sin kernekompetence: At skabe kreative og innovative løsninger. Men innovation stiller igen nye krav til reklamebureauernes ledelse, den organisatoriske struktur og til medarbejderne. Jo mere en virksomhed fokuserer på innovation og den deraf afledte merværdi, jo mere afhængig bliver virksomheden af kreativitet.

I et marked som det, vi oplever i dag, hvor mange virksomheder har overskud til at øge marketing og kommunikationsbudgetterne, har faktorer som ledelse, medarbejderudvikling, dokumentation samt kreativitet og innovation nok mindre betydning end i et trængt marked. Men som bekendt går det op og ned, og de bureauer, der ikke i tide forstår at imødekomme ovenstående udfordringer, vil blive desto hårdere ramt i nedgangsperioder. Tiden er altså netop nu gunstig for at tænke langsigtet – ikke kun på reklamebureauerne – selv om der er masser af opgaver at bruge tiden på.

Med min baggrund primært i kundesiden og min erfaring fra de udfordringer, jeg ofte har stået overfor som marketing- og salgschef hos bl.a. Det Kongelige Teater, Danmarks Radio og Radisson SAS Hotels & Resorts, kom jeg den 1. august 2007 til Willliams som salgschef. Her vil jeg efter bedste evne bruge min forretningsmæssige og strategiske tilgang til kommunikation til netop at udvikle bureauets centrale kompetencer – og gøre en forskel på langt sigt.